Fordøjelsesproblemer som oppustethed og forstoppelse er udbredte lidelser, der påvirker mange børn og voksne. Disse symptomer kan have forskellige årsager, men der er heldigvis flere strategier og naturlige metoder til at lindre og forebygge dem.
Oppustethed opstår ofte som følge af luft, der sluges under måltider, men der kan også være andre årsager til, at du føler dig oppustet. Fødevareintolerancer kan ofte resultere i oppustethed og luft i maven, især hvis de pågældende fødevarer indtages i store mængder. Eksempler på dette kan være intolerance over for gluten eller laktose. For nogle mennesker kan visse typer kostfibre også medføre oppustethed og ondt i maven. Årsagen til, at maven føles oppustet som en ballon, der ikke kan trækkes ind igen, er, at kroppen forsøger at skabe plads til den luft eller de inflammatoriske processer, der irriterer tarmene eller de omkringliggende organer. Dette er blandt andet også en af årsagerne til, at kvinder kan opleve oppustethed under deres menstruation, da der er en øget inflammatorisk aktivitet omkring livmoderen.
Forstoppelse er karakteriseret ved at man har afføring færre end 2 gange om ugen, men optimalt skal man gerne have afføring 1-2 gange om dagen. Forstoppelse kan skyldes flere ting, bl.a. manglende indtag af kostfibre, dehydrering eller inaktiv livsstil. Derudover kan stress også spille en væsentlig rolle. Øget indtag af probiotika, præbiotika (kostfibre), regelmæssig motion og tilstrækkelig væskeindtagelse kan bidrage til at lindre forstoppelse.
Probiotika/mælkesyrebakterier: er levende mikroorganismer, typisk bestående af visse typer bakterier og gær, som, når de indtages i tilstrækkelige mængder, kan have sundhedsfremmende effekter, især i fordøjelsessystemet. De betragtes som "gode" bakterier, fordi de kan hjælpe med at opretholde eller genoprette balancen i tarmfloraen, hvilket er afgørende for en sund fordøjelse og generelt velvære. Probiotika findes i fermenterede fødevarer som:
Præbiotika: er et udtryk for de kostfibre, som kroppen ikke selv kan fordøje. De fungerer som næring for probiotika, som er de gavnlige bakterier i tyktarmen. Præbiotika hjælper med at fremme væksten og aktiviteten af disse gode bakterier, hvilket bidrager til en sund tarmflora og forbedrer generel fordøjelsessundhed. Præbiotika findes naturligt i en række fødevarer. Nogle af de mest almindelige kilder inkluderer:
Osteopater bruger manuelle teknikker til at forbedre mobiliteten og reducere spændinger i muskler og led, men også omkring kroppens organer. Dette kan omfatte blid manipulation, strækning af maveregionen for at fremme bevægelighed, blodgennemstrømningen, hvilket kan hjælpe med at reducere oppustethed og fremme tarmbevægelser.
Fordøjelsen styres delvist af det autonome nervesystem, som regulerer de ubevidste kropsfunktioner. Osteopatiske behandlinger kan hjælpe med at afbalancere det sympatiske og parasympatiske nervesystem, hvilket kan normalisere tarmens nerveforsyning og dermed fordøjelsen.
Stress kan have en betydelig negativ indvirkning på fordøjelsessystemet. Osteopatiske behandlinger kan reducere kroppens stressniveauer ved at fremme afslapning og reducere muskelspændinger, hvilket kan forbedre fordøjelsen.
En “dårlig” holdning kan påvirke de interne organer, inklusiv fordøjelsessystemet. En osteopat kan arbejde på at forbedre kropsholdningen, hvilket kan hjælpe med at lindre pres på maven og fremme en sundere fordøjelse.
Hvis dine fordøjelsesproblemer forværres over en periode, eller hvis der er alarmerende symptomer som blod i afføringen, skal du kontakte egen læge.
Hvis du oplever vedvarende fordøjelsesproblemer, kan du kontakte Frederiksberg Osteopati. Vores erfarne osteopater kan tilbyde individuelle behandlingsplaner for at lindre symptomer og forbedre din fordøjelsesfunktionen.
Frederiksberg Alle 23 st. th.
1820 Frederiksberg C
(+45) 2384 0300
info@frb-osteopati.dk
CVR-nummer 41202289
Sociale medier
© Copyright 2023 Frederiksberg Osteopati