Kasper Skovgaard Nielsen

Autoriseret Osteopat M.D.O. og Autoriseret Fysioterapeut BA

Jeg behandler smerter i hele bevægeapparatet, rygsmerter, nakkesmerter, hovedpine og smerter i kroppens ekstremiteter. Det er vigtigt for mig at finde årsagen til de aktuelle smerter. Derfor undersøger og behandler jeg hele kroppen i en meningsfuld relation til det aktuelle problem.

Jeg ser ofte, at smerterne skyldes inaktivitet og uhensigtsmæssige bevægemønstre. Behandlingen vil ofte bestå i at fremme bevægelse og skabe fri blodgennemstrømning i det bevægelseshæmmede område af kroppen. I samarbejde med patienten skaber jeg en forståelse for, hvordan denne kan holde kroppen smidig og stærk for at undgå tilbagefald.

De seneste år har jeg arbejdet meget med hovedtraumer og senfølger af hjernerystelse. Behandlingen af sådanne senfølger sker ofte i samarbejde med klinikkens psykomotoriske terapeut Nina Tornøe Wang, hvor den gensidige påvirkning mellem krop og psyke er i fokus.

For at holde mig opdateret med den seneste viden deltager jeg jævnligt på kurser og konferencer i ind- og udland. Samtidig er jeg medlem af bestyrelsen for Danske Osteopater.

Ud over mit arbejde på Frederiksberg Osteopati har jeg lavet kontortræningsprogrammet nielsen.care, som integrerer bevægelse i det stillesiddende kontormiljø. Programmet bliver brugt på flere store danske virksomhedder og kan anskaffes gennem PFA og Willis Tovers Watson.

Hvis du booker tid hos mig skal du være opmærksom på at jeg har fravalgt at samarbejde med Nordic Netcare, så hvis din behandling skal dækkes af dem, skal du vælge en af klinikkens andre osteopater.

Curriculum Vitae

Udannelse

2018 Autoriseret Osteopat (osteopati blev statsautoriseret i Danmark i 2018)

2011 Osteopat DO ved International Academy of Osteopathy 

2005 Fysioterapeut BA; Fysioterapeutskolen i København

Karriere

2020 - nu Bestyrelsesmedlem og kasserer, Danske Osteopater 

2013 - nu Frederiksberg Osteopati 

2009 - 2013 AP Sundhedscenter 

2008 - 2013 Dalgas Fysioterapi

2007 - 2008 Strandvejens Fysioterapi

2005 - 2007 Fysioterapeut og personlig træner Falck og S.A.T.S

Hvad siger patienterne?

  • Malene Meyer

    Kæmpe anbefaling herfra! Jeg har brugt Nickolaj Kaae som behandler gennem de sidste 7 år ish både til skadesforebyggelse, sportperformance optimering og til store som små skader. Nickolaj er super progessionel, dygtig til at forklare og samtidig et rart menneske som jeg altid føler mig tryg ved.
    Min krop er mere “fri” og tilpas i min krop efter en behandling.

    Jeg bruger også Mads i ny og næ, som også er kanon og ligeså dygtig osteopat. Derudover er de at finde i de fineste lokaler og smukke omgivelser.

  • Charlotte Bülow

    Tusinde tak til Martin for eminent hjælp af mangeårige føleforstyrrelser, hurtig udtrætning af arme samt smerter on/off. Læg her oveni to discusprolapser i nakken.
    Har fået masser af behandlinger over en lang årrække, men har ikke før oplevet, at nogen gik i gang med at udspænde mit ganske stramme bindevæv omkring nakke og skuldre - helt sikkert effektivt og en behandlingsform, som jeg vil holde fast i fremadrettet. Du har på bedste vis åbnet mine øjne for en for mig ret ny verden - kæmpestor tak🙏
    Mvh Charlotte Bülow, speciallæge
  • Lennarth Østergaard

    Jeg har igennem de sidste 10 år som elite motionist kommet hos Nickolaj, med alt fra fibersprængning, låst ryg/lænd til overbelastning af diverse kropsdele. Jeg er altid blevet mødt af en meget professionel og positiv mand, og er altid gået derfra med et smil 😎
    Jeg vil helt klart anbefale Nikolaj.
  • Louise

    Jeg går hos Nickolaj Kaae, hos Frederiksberg Osteopati, og kan varmt anbefale ham! Jeg kom til Nickolaj efter en længere skadesperiode ifb. med løb og en følelse af at være lidt 'fortabt'. Nickolaj hjalp mig, gennem sin behandling og vejledning, trygt tilbage til at løbe - det har været guldværd :) Dertil har jeg følt, at han har været meget tilgængelig og let at komme i kontakt med, hvis jeg skulle få spørgsmål, blive usikker eller noget helt trejde - det har været virkelig rart!

Frederiksberg Alle 23 st. th.
1820 Frederiksberg C

(+45) 2384 0300
info@frb-osteopati.dk

CVR-nummer 41202289

Sociale medier

© Copyright 2023 Frederiksberg Osteopati

RSS FeedPersondatapolitik

© 2024 Frederiksberg Osteopati — Designed by DAN®